Baggrund

Tai Ji Horsens,  Tai Ji Vejle, Tai Ji Vejen, Tai Ji Kolding, Tai Ji Fanø, Tai Ji Tyrkiet

 

Tai Ji’s Venner

Skolen blev grundlagt i 1991 af Klaus Kotschenreuther. Skolen underviser i Yang stilen, som er den mest udbredte tai ji gren i verden og i Danmark. Hos Tai Ji’s Venner er alle velkomne uanset alder og kondition.

Skolen underviser i Horsens, Vejle, Vejen og Kolding og har desuden faste og årlig tilbagevendende kurser på Fanø, og i Tyrkiet.

Efter at deltagerne har mestret den langsomme tai ji form, er det muligt at lære sig avanceret tai ji. I undervisningen nedtones konkurrence mentaliteten til fordel for deltagernes egen personlige udvikling og mental træning. Tai Ji’s selvforsvars side bliver dog holdt i hævd med blide og energifyldte partnerøvelser.

Skolens profil er præget af mange medlemmer med mange års deltagelse og instruktører med mere end 17 års erfaring. Nye medlemmer er altid velkomne, også midt i sæsonen. De får altid mulighed for en gelinde introduktion.

 

Undervisningsprogram

Skolen underviser i Langsom Tai Ji, Hurtig Tai Ji, Dong Familly Fast Set, Sabel og Sværdform, San Shou Partner Set, Diverse Opvarmnings Øvelser, Tui Shou, Qi Gong, Quick Fist osv.

 

Lærerens lærere

Chefinstruktøren, Sifu Klaus Kotschenreuther startede i 1984 hos sin første lærer Arnkell Joleik, har herefter fulgt førende Tai Ji mestre i ind - og udland over flere årtier. Deriblandt mester Kai Ying Tung ( US), Patrick Kelly ( NZ ) og Master Fei ( Shanghai ).  Siden 2007 følger han Mester Alex Dong ( NY ), som er 4. generation Mester i Tung familien. Klaus blev certificeret lærer i 2009 og dermed medlem af ” Alex Dong International Taijiquan Association ”

 

Tai Ji kurser for virksomheder, institutioner, skoler

Tai Ji kan bruges til teambuilding og events i forbindelse med konferencer, møder og tema dage. Klaus Kotschenreuther har stor erfaring i at gennemføre skræddersyede arrangementer for en bred vifte af virksomheder og institutioner. Få en speciel folder.